top of page

Fisk du kan fange 

I de danske farvande er der en bred variation af fisk. Nogle af de større arter inkluderer torsk, sej, laks, pighvar, havørred og skrubbe. Disse fisk kan nå betydelige størrelser og er populære mål for undervandsjægere. 
 

Der er også mange mindre fisk i de danske farvande, såsom sild, makrel, rødspætte, flynder og hornfisk. Disse fisk er almindelige og spiller en vigtig rolle i økosystemet.

​

Udover de nævnte fisk er der også en bred vifte af mindre arter, herunder forskellige typer af brisling, rejer, krabber, muslinger og blæksprutter, der findes i de danske farvande.​

Billeder er lånt af Naturporten.dk

torsk-b108b523.webp

Torsk © Kirsten Hjørne 

Torsk 

(Gadus morhua)

Værd at vide 

 

Der er ikke en fredningstid for torsk, men en EU-bestemt fangstbegrænsning for lyst- og fritidsfiskere:

Højst én torsk pr. dag må hjemtages.

I perioden 15. januar til 31. marts er fiskeri af torsk forbudt

Mindstemål på torsk er 30 cm i Jyllands området og 35 cm i østersøen. 

Bedste tidspunkt til at fange Torsk er Juli måned

Torsken er ikke blot en særdeles lækker spisefisk, men den er også yderst eftertragtet blandt undervandsjægere på grund af sin imponerende størrelse. Den trives typisk i dybere vand og kan ofte findes nær vrag og huler.


Som en rovfisk ernærer torsken sig primært af muslinger, krebsdyr, orme, søpindsvin og andre fisk som sild, lodde og tobis. Dens varierede kost gør den til en alsidig jæger og bidrager til dens vækst og styrke.

pighvarre-3198f71c.webp

Pighvarre © Kirsten Hjørne 

Pighvar 

(Psetta maxima)

Værd at vide 

 

Der findes ingen fredningstider for Pighvarre

Mindstemål på Pighvarre er 30 cm 

Bedste tidspunkt til at fange Pighvarre er maj måned

Pighvarren anses af mange som Danmarks bedste spisefisk. Med imponerende størrelse og god camouflage er den en eftertragtet fangst. Den findes ofte på Pighvar grus, og nogle gange på 30 cm vand. 

 

Pighvarrer kan fanges fra land ved kystområder med dybt vand, samt fra moler, havneanlæg og selvfølgelig fra båd. Djurslands kyststrækninger og den jyske vestkyst er ideelle områder for at fange en pighvar.

havoerred-292c9fc1.webp

Havørred © Kirsten Hjørne 

Havørred 

(Salmo trutta)

Værd at vide 

 

Der er flere fredningstidspunkter for havørred. Typisk fra september til marts. Læs mere

Mindstemål på Havørred er 40 cm 

Bedste tidspunkt til at fange Havørred er oktober måned

I havet vokser havørreden sig stor ved at spise en varieret kost, der inkluderer børsteorm, tanglopper, tobiser, mysider, rejer, hundestejler, kutlinger, sild og andre småfisk. Denne afbalancerede ernæring bidrager til havørredens vækst og styrke.
 

Efter en periode i saltvand, der kan strække sig over 1-5 år eller endda længere, vandrer havørreden tilbage til ferskvand for at gyde. Dette er en fænomenal og naturlig cyklus, hvor havørreden finder vejen tilbage til sine oprindelige gydeområder og fortsætter artens overlevelse.

skrubbe-074f9ccf_edited.png

Skrubbe © Kirsten Hjørne 

Skrubbe

(Platichtys flesus)

Værd at vide 

 

Der er ingen fredningstider på Skrubber

Mindstemål på Skrubber er 25 cm

Bedste tidspunkt til at fange Skrubber er september måned

Skrubben er en meget almindelig fisk i alle danske farvande og findes især langs kysterne fra lavt vand ned til omkring 120 meters dybde.

Den kan endda også forekomme i ferskvand, hvis der er adgang til havet. Skrubben er primært en bundfisk, men den kan også svømme frit i vandet og jage.


Fiskens kost består hovedsageligt af forskellige små bundlevende organismer som orme, larver, krebsdyr og muslinger. Skrubben ligger ofte på lur på bunden for at finde føde.

​

Skrubben er en populær fiskeart undervandsjægere da den er nem at fange, kræver ofte ikke andet end hænderne samtidig med de er talrige omkring kysterne. 

Sej © Kirsten Hjørne 

Sej / Mørksej

(Pollachius virens)

Værd at vide 

 

Der er ingen fredningstider på Sej/Mørksej

Mindstemål på Sej er 30 cm i jyllandsområdet og 35 cm i østersøen. 

Bedste tidspunkt til at fange Sej er Juli måned

Sejen er udbredt i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat, men den findes mere spredt i de indre danske farvande. Den lever enten i stimer i de åbne vandmasser eller nær bunden på dybder op til 250 meter.

​

Store sej på et par kilo eller mere fanges typisk fra en båd, ofte på kutterture, som tilbydes fra forskellige steder i Danmark. Dog kan mindre sej på et par kilo i visse tilfælde fanges tæt på kysten, for eksempel fra moler og havne. 

sild-98ea903b_edited.png

Sild © Kirsten Hjørne 

Sild

(Clupea harengus)

Værd at vide 

 

Der er ingen fredningstider på Sild

Mindstemål på Sej er 20 cm i jyllandsområdet og 18 cm i kattegat og skagerrak  

Bedste tidspunkt til at fange Sild er i april måned

Sild er udbredt i alle danske farvande og findes i de frie vandmasser fra overfladen og ned til omkring 250 meters dybde. Fiskerne fokuserer ofte på dybere farvande om dagen i forhold til om natten. Sild er kendt for at danne store stimer, der også kaldes "sildebjerge".

 

Sildens hovedføde består primært af plankton, som den filtrerer fra vandet ved hjælp af sine gællegitre.

 

Fiskere fanger typisk sild fra moler, havne eller andre områder, hvor vandet er dybt og tæt på land, eller hvor silden er nødt til at passere, f.eks. for at komme ind i en fjord.
 

Sild er en vigtig fiskeart i Danmark, både på grund af dens økologiske rolle og som en vigtig ressource for fiskeriindustrien. 

Skærmbillede 2023-05-22 kl. 11.12.12.png

Hvis du vil lære mere om de mange fisk, der findes i vandet omkring Danmark, anbefaler vi dig at besøge Naturporten.dk. De har omfattende information om det danske dyreliv, herunder fisk, og du kan finde detaljerede oplysninger om de forskellige arter og deres leveområder. Det er en god ressource for at uddybe din viden om fiskene i danske farvande.

Book din næste tur 

Kursen er sat - Oplev eventyret

bottom of page